Kontakt
Distrikt Øst
De fleste vil helst bo i deres eget hjem så længe som muligt!
Er du en af dem, så kan vi i Distrikt Øst hjælpe dig, hvis du har brug for støtte i hverdagen i dit eget hjem.
Vi har medarbejdere, som er veluddannede inden for forskellige fag og områder, og som kan hjælpe dig med dit konkrete behov. Det tilstræbes, at det er den samme, der kommer og er din hjælper!
Fælles for alle vore veluddannede medarbejdere er, at de alle er optagede af at gøre en positiv forskel for hver enkelt borger.
Efter aftale med visitationen i Næstved Kommune kan vi tilbyde dig
og hvad der i øvrigt kan være nødvendigt for, at du kan være tryg og blive boende i din nuværende bolig.
Der er også mulighed for at bytte den hjælp, du er visiteret til, med anden form for hjælp.
For at kunne blive i eget hjem så længe som muligt, kan det i perioder være nødvendigt at træne målrettet, for at dette kan lade sig gøre.
Vores dygtige fysioterapeuter og ergoterapeuter kommer gerne på besøg for at lægge en plan for din træning. Den vil som regel foregå hjemme hos dig, og om nødvendigt med hjælp fra den medarbejder, der kommer hos dig. Fra tid til anden vil det dog være en fordel at gennemføre træningen i træningssalen på Munkebo.
For at få en plejebolig eller hjemmehjælp, skal du visiteres først. Visiteringen er en god proces for dig, der vil have egen plejebolig eller har brug for ekstra hjælp i hjemmet.
Vi mennesker har alle behov for socialt samvær i større eller mindre grad.
På Munkebo og Kildemarkscentret er du velkommen til at deltage i mange aktiviteter og hyggelige stunder.