Vores plejeboliger

I Distrikt Øst har vi den grundholdning, at vores plejeboliger er rammen om den enkeltes hjem. Hos os er du hjemme … ikke på et hjem. Vi lægger vægt på at skabe plads til udfoldelse, også for dine gæster. Vi prioriterer den gode stund og livsglæde højt, og vores overordnede mål er bedst mulig trivsel og sundhed for dig.

Du lejer vores plejeboliger på samme vilkår som alle andre lejeboliger. Du underskriver en lejekontrakt og er beskyttet af lejelovens bestemmelser. Det betyder, at det er din egen bolig. Har du en lille hund, en kat eller måske en undulat, kan den sagtens flytte med i plejeboligen. Der skal blot laves klare aftaler om, hvem der sørger for hvad i forhold til den daglige pasning, dyrlægebesøg, mm.

Tre centre med plejeboliger

Distrikt Øst har tre centre med plejeboliger i Næstved. Klik herunder for at læse mere om de enkelte.

Personale og frivillige

Det er en stor omvæltning at flytte sent i livet. Derfor finder vi det vigtigt, at du kan fortsætte så mange af dine vaner og rutiner som hidtil. Der er personale døgnet rundt omkring vores plejeboliger, og de er parate til at give dig den hjælp og omsorg, der er nødvendig for at skabe en tryg og aktiv hverdag.

Men derudover er vi så heldige at have en del frivillige, som meget gerne bidrager til vores aktiviteter.
De kan være ledsagere på ture, være hjælpere til bankospil, læse op af avisen, pynte op til højtider og tilbyde sig som samtalepartner, hvis der er noget, du har lyst til at snakke om på tomandshånd.

Vi bestræber os i det hele taget på, at tiden i plejeboligen bliver tryg, behagelig, aktiv og underholdende for dig. Vi er af den overbevisning, at det lykkes bedst gennem et tæt samarbejde mellem os, dig og dine pårørende.

Har du en lille hund, en kat eller undulat kan den sagtens flytte med i din plejebolig.