Plejeboliger på Helgesvej
Helgesvej med de 24 moderne 2-rums plejeboliger ligger lige overfor Munkebo. Boligerne er bygget i 1996 og er yderst velindrettede. Der er stue med åbent køkken, soveværelse og et stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.
Madlavning
Bebyggelsen på Helgesvej er indrettet med et fælles køkken og en fælles spise- og dagligstue, hvor der som oftest er hyggeligt samvær og fælles måltider. Frokoster og middage kommer fra centralkøkkenet og varmes op lige inden servering. Men lejlighederne er indrettede, så du sagtens kan lave dine egne måltider, hvis du ønsker det. Morgenmaden sørger du selv for, men personalet er naturligvis behjælpelig med at sørge for indkøb og anretning
Aktiviteter og omgivelser
Træning og aktiviteter foregår dels i din egen bolig på Helgesvej eller i lokalerne på Munkebo.
Der er flere terrasser ved fællesrummene og rig mulighed for at nyde haven, hvor der er en stor terrasse og rigelig med læ.